Det er noget helt særligt for de fleste at fylde år, og det fejrer vi selvfølgelig, hvis det ønskes, i børnehuset.
Der er altid hjemmebagte fødselsdagsboller med glasur og flag fra vores køkken på menuen, som barnet tilbydes at dele ud - som regel til formiddagsmåltidet.
Fødselsdagsinvitationer må gerne uddeles i børnehuset, men kun hvis det er til hele stuen, til alle drenge eller til alle piger på stuen, og vi ser gerne at I vælger ud fra disse kriterier. Vælger man at holde for en udvalgt flok, skal invitationerne sendes privat.
Vi kan, efter aftale og hvis forholdene tillader det, komme på besøg hos jer med hele stuen.